Praksisredskaber

  • ""
I det følgende beskrives de praksisredskaber, der anvendes i arbejdet med de unge på Nexus

Den miljøterapeutiske tilgang på Nexus centreres omkring en række redskaber og strategier, som samlet set understøtter arbejdet med de udfordringer, der er beskrevet på de foregående faner. I det følgende nævnes praksisredskaberne kort, hvorfor der henvises til Nexus’ profil, som kan findes nederst på denne side, for at få den fulde forståelse af praksisredskabernes kompleksitet.

Struktur og incitamenter

Der arbejdes fokuseret med at skabe synlige og forudsigelige strukturer i hverdagen på institutionen for at imødekomme de unges behov samt for at skabe stabilitet og ro til udvikling.

Strukturen og den tydelige organisering af dagligdagen kommer blandt andet til udtryk i vores ugeskema, som i detaljer beskriver de enhelte dages fastlagte aktiviteter. Dette er for at skabe genkendelighed og kontinuitet i de unges hverdag, så de unge ikke skal bruge energi på manglende strukturer, men i stedet kan koncentrere sig om den egentlige behandling og udvikling. De tydelige strukturer medvirker også til at afvikle den uro og mangel på indre struktur, de unge ofte har.

Ud over at have fokus på en detaljeret strukturering af hverdagen arbejdes der også med en incitamentsstruktur, som har til formål at understøtte behandlingsarbejdet ved at belønne ønskelig adfærd hos de unge. Incitamentsstrukturen er indlejret i pædagogikken på flere niveauer, blandt andet som en underliggende faktor for de unges muligheder for at avancere mellem afdelingerne.

Sport og fysisk aktivitet

En central del i den miljøterapeutiske profil er det overordnede fokus på sport og friluftsliv som en metode i arbejdet med de unge og som en integreret del af både den interne skole og afdelingerne. Begrundelsen herfor er, at fysisk aktivitet fremmer læring på flere niveauer og generelt har til formål at skabe fysisk, psykisk og socialt velvære. Der er bl.a. mulighed for diverse former for holdsport såsom fodbold og basketball, forskellige former for vandsport, eksempelvis kano, og endelig er der faciliteter til styrketræning.

Kontaktpædagogfunktionen

Alle unge på institutionen tildeles en primær samt en sekundær pædagog, som er centrale personer omkring den unge under opholdet. Den sekundære pædagog skal indtræde, når den primære ikke er tilgængelig. Kontaktpædagogerne har til ansvar at skabe en alsidig kontakt til den unge med henblik på at kunne øge graden af forandringer og læringsparathed hos den enkelte unge, ligesom det er i denne relation, at der i særdeleshed arbejdes med den unges motivation.

Alle samtaler og lignende, der ikke afledes af dagligdagens problematikker, henvises i videst muligt omfang til disse personer. Hensigten er at understøtte et dybdegående kendskab mellem kontaktpædagogen og den unge og derved skabe den nødvendige indsigt, der kvalificerer institutionens samlede behandlingsarbejde.

Motivation

En betragtelig del af det pædagogiske arbejde med de unge er centreret omkring det at skabe motivation hos dem, således at der dannes grobund for udvikling. Som menneske kan man være motiveret i høj grad eller slet ikke, og herimellem er der forskellige former for motivation. Det er et faktum, at vi er nødt til at være motiverede – på den ene eller anden måde – hvis vi skal begå os i verden og udføre selv simple handlinger. Størstedelen af det pædagogiske arbejde, der foregår på Nexus, handler om motivation, hvorfor begrebet er centralt i behandlingskonceptet og ofte også er underliggende andre af de nævnte praksisredskaber. I arbejdet med unge, der sjældent er motiveret for at arbejde med et misbrug, komme ud af en kriminel løbebane og har store aversioner mod det at gå i skole, bliver motivationsarbejdet en helt essentiel del af hverdagen.

Spejling

Indlejret i miljøterapien er spejlingsbegrebet. I en erkendelse af, at dette begreb er helt afgørende for, at mennesker i alle aldre kan udvikle sig, spiller spejlingen en væsentlig rolle i forhold til at arbejde med de unges vanskeligheder og udfordringer.

I spejlingen trænes implicit evnen til almen affektregulering og mentalisering. Spejlingen anvendes også som redskab til at forstå og bearbejde eksempelvis en konfliktsituation, så den unge lærer sig selv at kende og med tiden får mulighed for andre reaktionsmønstre.

Konflikthåndtering

De unge på Nexus har ofte store vanskeligheder forbundet med håndtering af de konflikter, som livet byder dem. Ofte er de unge meget konfliktsøgende og konfliktoptrappende, hvilket som regel skyldes et sammenfald af diagnostiske vanskeligheder, misbrug og den opvækst, de har haft. Derfor er det en helt central opgave at lære de unge, hvordan de på mere hensigtsmæssig vis kan indgå i - og håndtere – konflikter. I denne henseende er det særligt vigtigt, at man som medarbejder forholder sig aktivt til sin egen rolle i de konflikter, der udspiller sig i hverdagen, og reflekterer over, hvordan ens ageren kan være med til at skabe den nødvendige læring hos den unge.

Konfliktarbejde handler ikke blot om at undgå eller forebygge konflikter men i lige så høj grad om, hvordan man kan arbejde målrettet med at håndtere konflikter på en sådan måde, at de bidrager til læring og udvikling.

Familiesamarbejde

Et andet praksisredskab er samarbejdet med den unges familie og netværk. Meget af den danske forskning, der findes inden for området, peger på, at regelmæssigt samvær og kontakt med forældrene næsten altid er for den unges bedste. Der kan selvfølgelig være tale om særlige omstændigheder, hvor en tæt forældrekontakt vil være uhensigtsmæssig for den unge. Mange af de unge på institutionen har, uagtet diverse anbringelser, tilbragt store dele af deres liv hos den ene eller begge forældre, og derfor er det væsentligt ikke at glemme, at forældrene er et vigtigt bindeled mellem den tilværelse, den unge havde før anbringelsen, selve anbringelsen og livet efter anbringelsen.

Undervisning og læring

De unges individuelle måde at indlære på er også et fokuspunkt i skolen, og med afsæt i de unges læringsstil søges der at kortlægge og tilgodese den enkelte unges særlige måde at lære på.

I undervisningen arbejdes der på at skabe flow ved at sætte klare mål for de unge, således at de har mulighed for at holde fokus på det, de skal nå. Klare rammer er en absolut nødvendighed og altid en fordel i undervisning - og i særdeleshed i undervisningen med Nexus’ målgruppe. Afstemte udfordringer er vigtige, så de unge udfordres på passende vis uden at overvældes, men samtidig bliver presset tilstrækkeligt til, at der skabes grobund for faglig udvikling.

Misbrugshåndtering

For på kvalificeret vis at kunne arbejde pædagogisk med de unges misbrug er det nødvendigt at inddrage flere forskellige praksisredskaber og fokusere arbejdet, således at der arbejdes bredt med den unge. Præmissen er, at det ikke er muligt at arbejde med den unges misbrug isoleret, og det er heller ikke ønskværdigt.

Nexus er ikke en afrusningsinstitution, men kan tilbyde tilrettelagte afrusningsforløb, såfremt den unge er motiveret herfor. I dagligdagen er der, uagtet om den unge er motiveret eller ej, et vedvarende fokus på den unges misbrug i form af samtaler, hvor den unge aktivt vil blive forholdt sit misbrug, og en insisterende tilgang til at motivere den unge til et ønske om at blive fri af dette. Det er som regel en lang proces, og ofte er misbruget forbundet med megen ambivalens hos den unge. Det opleves ofte, at den unge ikke har et ønske om at blive fri af sit misbrug eller ikke selv er enig i, at der overhovedet er tale om et misbrug.

Ved mistanke om, at en ung har røget hash eller har hash på sig, er det jævnfør magtbekendtgørelsen for anbragte børn og unge muligt at foretage rum – og personundersøgelse. Når sådanne foranstaltninger overvejes, skal det altid ske med en høj grad af refleksion og i bevidstheden om, at en sådan indgriben aldrig skal stå uden supplerende pædagogiske tiltag både før, under og efter.

Diagnosehåndtering

Det praksisredskab, som benævnes diagnosehåndtering, dækker en vifte af forskellige interventionsmuligheder, der skal favne komplekse diagnostiske vanskeligheder. Andre af de nævnte praksisredskaber er indlejret heri. I samråd med institutionens psykolog vil der blive udfærdiget en behandlingsplan, der vil have fokus på en bestemt pædagogik, som særligt tilgodeser en eller flere kliniske diagnoser hos en ung.

Med til at håndtere diagnoser er også en tæt monitorering af den unges medicin, hvis denne er i medicinsk behandling, hvilket altid foregår i samråd med speciallæge/psykiater. Ofte er det nødvendigt at have et vedvarende fokus og kontinuerligt opfordre den unge til og arbejde med lysten til at tage den foreskrevne medicin.