Fokuserings- og dokumentationsredskaber

  • ""
Nexus arbejder med forskellige metoder til dokumentation og udvikling af det pædagogiske arbejde

Fokuserings- og dokumentationsredskaberne skal dels sikre, at det arbejde, der foregår omkring den unge, bliver dokumenteret, fokuseret og skræddersyet til den enkeltes individuelle behov, og dels sikre at medarbejdergruppen bibeholder og udvikler deres kompetencer.

I det følgende præsenteres kort de fokuserings- og dokumentationsredskaber, som anvendes på Nexus. Ønskes yderligere uddybning, henvises til Nexus’ profil, som kan findes i linket nederst på denne side.

Udviklingsplaner & forandringskompas

Som en del af København Kommunes dokumentation er udviklingsplaner og dertilhørende forandringskompas. Disse udarbejdes tre måneder efter den unges anbringelse og herefter hvert halve år. Udviklingsplanen tager udgangspunkt i metoden ”Signs of Safety”, hvor tanken er, at konstruktive forandringer skabes ved at fokusere på det, som fungerer for den unge. I udviklingsplanen er der fokus på at opstille realistiske mål i samarbejde med den unge, så der løbende arbejdes mod et mål om en forbedret fremtid. Forandringskompasset er et måleredskab, hvor kvantitative data indtastes med udgangspunkt i udviklingsplanen og synliggøres for både ung, familie og anbringelsessted illustreret ved et kompas. På denne måde kan kompasset anvendes som et dialogredskab med afsæt i den udvikling eller forandring, som kompasset anskueliggør.

Behandlingskonferencer & behandlingsplaner

Der afholdes behandlingskonferencer på hvert andet personalemøde, dvs. en gang om måneden. Her arbejdes der med grundlæggende problematikker og aktuelle problemstillinger hos den unge. Formålet med konferencen er, at alt personale er samlet, hører det samme, får udvekslet eksisterende viden og erfaringer samt får formidlet ny viden. Dette muliggør, at indsatsen fokuseres og koordineres – og dermed ensartes interventionen i forhold til den unge. Hos personalet giver dette grobund for en større faglighed, et øget refleksionsniveau og dermed bedre mentaliseringsevne samt træning i at arbejde specifikt og dermed mere fokuseret. Desuden sker der en øget bevågenhed, som er fokuseret mod, om vi rent faktisk gør det, vi siger, at vi gør. Implicit medfører ovenstående en generel træning for personalet i at arbejde med at fremme affektregulerings- og mentaliseringsevne hos den unge og tilsvarende deres egen evne til at mentalisere i omgangen med de unge.

Behandlingskonferencen udmunder i en behandlingsplan, som er et skriftligt arbejdsredskab, der sammenfatter eksisterende viden og de aftalte interventionspunkter, som personalet skal omsætte i behandlingsarbejdet med de unge. Typisk vil en given problematik, der er genstand for refleksion på behandlingskonferencen, dække over en eller flere af de beskrevne problematikker i udviklingsplanen. Tanken er, at behandlingsplanen skal omsættes og operationaliseres, således at den udgør en form for praktisk ”drejebog” til udviklingsplanen.

CSC-notater

De daglige observationer omkring de unge dokumenteres af lærere og pædagogisk personale i såkaldte dagbogsnotater. Det er heri dagligdags beskrivelser af de enkelte unge, konkrete episoder og beskrivelser af fremgang og tilbagegang noteres. Denne form for daglig dokumentation giver mulighed for at fokusere indsatsen omkring den unge, samtidig med at en tilpasning til organisatoriske forandringer er mulig. Dagbogsnotaterne noteres i København Kommunes IT-system CSC Social Produktion, som det er foreskrevet.

Ungeoverlap & ungemøder

Ungeoverlap afholdes i hverdage fra 15.15-16.00 og i weekender umiddelbart efter morgenmad/brunch. Her planlægger personalet dagen sammen med de unge og laver aftaler for dagen. Under overlap udfærdiges der en plan for eftermiddagen og aftenens forløb, som alle forpligter sig til resten af dagen, hvilket indbefatter ture ud af huset, kioskbesøg, arbejdsdusører og lignende, der skal afvikles. Om mandagen udvides ungeoverlappet med et ungemøde, hvor de unge samles, og der følges op på aktuelle temaer, ønsker og informationer.

Ungegennemgang

Der afholdes ungegennemgang på hvert andet personale møde, hvilket vil sige én gang om måneden. Her kan den unges kontaktpædagog opdatere resten af personalegruppen på en aktuel status på den pågældende unge. Der vil typisk blive drøftet faglige, behandlingsmæssige og praktiske omstændigheder omkring den unge samt fokuspunkter for det fremtidige arbejde med vedkommende. Kontaktpædagogen har her mulighed for at få sparring fra resten af personalegruppen i forhold til en specifik problemstilling eller udfordring med den unge, som vedkommende ønsker belyst i et fælles forum.

Elevplaner og PPVer

I den interne skole udarbejdes der elevplaner, hvor omdrejningspunktet er at være med til at sikre, at faglige problemer opdages i tide, og at eleverne stimuleres efter behov. Elevplanerne indeholder oplysninger omkring og opfølgning på resultater i alle fag samt et fokus på de faglige mål, som er en del af undervisningen. Den interne skole udarbejder derudover Pædagogisk Psykologiske Vurderinger (PPV) i samarbejde med den tilknyttede psykolog fra PPR i Frederikssund. I sådanne PPV’er dokumenteres den undervisningsmæssige indsats og overordnede brug af lærer- og pædagogtimer på skolen.

Supervision

Der er gruppesupervision ved ekstern psykolog én gang om måneden på personalemøderne. Personalegruppen bestemmer selv problemstillingen, der skal tages op. Ledelsen deltager ikke.

Derudover er det muligt at booke den interne psykolog. Dette er frivilligt, og det er den enkelte medarbejders eget ansvar at kontakte psykologen, hvis supervision ønskes.

Stormøder og seminarer

Der afholdes stormøder og seminar flere gange årligt for generelt at øge fagligheden og sætte fælles retningslinjer.